top of page

Kys Kamelen sammen med os

I maj 2020 slog vi dørene op, til en ny kulturcafe på Hundested Havn, Kamelens Kys. Vi drømte om at skabe et sted hvor god mad, musikken og kreative fælleskaber blev omdrejningspunktet. Vi startede uden de store erfaringer, men med en stærk tro på, at vi manglede sådan et sted i byen. En uformel  farvestrålende plet på Hundested Havn. Et sted hvor vi kan mødes til festen i alle aldre.

 

Vi ville skabe et folkehus, hvor alle der har mod på det, kan udtykke sig i form af debataftener, kreative workshop, Dj battle eller spille en sang.

Vi havde en drøm om, at lave mad fra bunden af lokale råvarer. Blande vores egen kaffeblend, bruge råvarer fra de lokale gårde og lave det gode brød.

Vi er en lille cafe, med mange drømme - en humlebi der ikke kan flyve. Men vi flyver og glædes hver dag over,  at vi er her. I dag er vi det mødested, som vi drømte om. Vi brænder for at servere en udsøgt kop kaffe til dig - mad der smager af noget. Vi er kendt for vores gode brød og vores mange events og livemusik optrædender. 

 

Kamelens Kys er en familiedrevet cafe. Din forlængede dagligstue, hvor vi går op i hygge, spil, livemusik, surdejsbagning, forfatterinterviews, kreative workshops, musikquiz, dans og fest med nye og gamle venner og familie. Hvad enten du kommer for at nyde et godt glas vin, lidt god mad, en drink eller en kold fadøl, så kan alt ske på Kamelens Kys! 

I år fik vi lavet vores lille udendørs Kamelscene, hvor der er plads til masser af lækker live musik og fællesspisning. Sommeren danner også rammen for vores store årlige Kamelfestival, hvor vi hylder musikere, som er på vej til at etablere sig på den danske musik scene - optrædener tæller mere kendte navne som BLÆST, Noah Carter, Patina, Ozzy, Østen med flere. Vi hylder også nye, unge lokale kunstnere, musikere og DJs, som er med til at sætte Hundested på landkortet.

Vi har over 100 events om året fra fællesspisning til tekstiltryk, fra fester til rolige spilleaftener, fra ny livemusik og foredrag med mennesker der har noget særligt på hjertet.. Alle er velkomne til at være med og der er altid plads til en til i Kamelens Kys. Du kan se alle vores events i kalenderen og på SOME.

 

Kamelen vandrer mod nye horisonter og der er fortsat vand i puklerne til nye eventyr.

 

Velkommen til Kamelens Kys - vi glæder os til at møde dig.

9.jpeg
1.JPG
IMG_0129.JPG
Kamel_Gul.png
Kamelens Kys.png
Spisekammer Halsnæs.png

adresse

Kamelens Kys Aps

Nordre Beddingsvej 39

Hundested Havn

3390 Hundested

kontakt

Kamelenskys@gmail.com

+45 3036 0346

Social icons_Facebook.png
Social icons_Instagram.png

åbningstider

Mandag   lukket

Tirsdag  lukket

Onsdag   lukket

Torsdag  lukket

Fredag   lukket

Lørdag   11-16

Søndag   11-16

events

Derudover har vi løbende events, koncerter, foredrag, fællesspisning følg i vores event-kalender her.

gavekort

Køb gavekort til

Kamelens Kys her.

Kamel_Fritlagt.png
bottom of page